lørdag den 27. maj 2017

Farvel til Kunsthøjskolen i Holbæk


Lørdag d.27 maj 2017 blev det til et farvel til Kunsthøjskolen i Holbæk, efter 5 fede, sjove, hårde, dejlige og givende måneder, med virkelig god undervisning, dejlig mad og nye venner :)

Det blir en tid jeg aldrig glemmer, og som jeg har fået en hel masse ud af, både hvad angår mine kreative færdigheder og min personlige udvikling :)


fredag den 26. maj 2017

Afsluttende projekt i tegning


Mit sidste projekt i mit sidste fag to flere uger at lave. Det var op til en selv om man ville tegne eller male, hvad man ville tegne/male og hvilken størrelse man ville arbejde med.

Jeg valgte at tegne, da det er min force og noget jeg gerne ville gøre mere ved og gå i dybden med. Jeg valgte også at jeg ville gå op i størrelse - ind til videre havde jeg mest arbejde med A5, A4 og A3. Derfor valgte jeg at lave to store tegninger - en i A2 og en der var på et stort papir som ikke lå helt på de gense papirmål, men som var lidt større end et A1 papir.

I en længere periode har jeg været fascineret af macro fotos, hvor man zoomer helt ind på noget, så derfor valgte jeg at jeg ville prøve at tegne noget som jeg havde zoomet helt ind på. Jeg ville tegne de vigtigste dele for at kunne tegne; min hånd og mit øje.

Nu startede en lang proces der to flere uger, og hvor jeg ind i mellem lavede andre projekter - analogt fotografi, photogrammer i mørkekammeret og andre tegninger (jeg er bare ikke god til kun at lave en ting af gangen).















lørdag den 20. maj 2017

Analogt fotografi - højskolen


Udover de fag jeg har valgt, med dertilhørende opgaver, har jeg også haft mulighed for at lege med andre redskaber og i andre lokaler på højskolen - heriblandt mørkekammeret. 

Jeg har fået min fars gamle spejlrefleks kamera (som han ikke har brugt i over 20 år), og det skulle jeg da prøve at tage billeder med, så det har jeg gjort løbende igennem højskoleopholdet.  (jeg fik fremkaldt negativerne på skolen, men fik forstørret billederne hjemme i Aalborg efter opholdet, da det ville ha taget alt for lang tid at forstørre hvert enkelt billede i mørkekammeret)




Derudover deltog jeg i et analogt fotografi kursus, hvor man skulle lave sit eget kamera ud af en skotøjsæske, og fremkalde billederne i mørkekammeret. Det billede man tager med sit skotøjsæskekamera er negativet, som man derefter vender til positivt inde i mørkekammeret.




 Fin lille besked på tavlen uden for mørkekammeret ("Hvis billedet bliver grimt så gå ind i mørket igen") hehe :)


Jeg fik også prøvet at lave fotogrammer: man går ind i mørkekammeret, lægger et fotopapir under en lysmaskine, lægger en genstand på papiret, indstiller lysmaskinen til det antal sekunder lys billedet skal have (man har lavet en prøve inden det endelig billede, for at se hvad det optimale antal sekunder for billedet er), så belyser man fotopapiret med genstanden på, hvorefter man lægger papiret over i fremkaldervæsken, derefter i stopvæske (for at stoppe fremkaldelsen når billedet er blevet mørkt nok), derefter skal billedet i fixervæsken (for at gøre billedet mere holdbart), og til sidst lægges det i almindeligt vand for at få alle kemikalierne vasket af, inden det tages ud af mørkekammeret og lægges til tørre på nogle trærammer.



Min lillebror havde et ønske om noget kunst til væggene i hans nye lejlighed, og ville gerne at det blev noget med flasker, så lavede nogle fotogrammer af øl, sprut og vandflasker - herunder ses ølflaskerne :)